SR-Gruppen A/S gennemfører forsøg sammen med Vejdirektoratet, Teknologisk Institut og Næstved Kommune.

Det ligger som bjerge rundt om hos genbrugsvirksomhederne. Hidtil bare til gene. Men nu tegner det til, at der er lys forude for puklen af gammel asfalt, som hidtil ikke i fuld skala er blevet genbrugt som asfalt. Virksomheden SR-Gruppen A/S i Vejen, med speciale i nicheprodukter i forbindelse med vejbygning og vejvedligehold, gennemfører i øjeblikket et forsøg med at give den gamle asfalt nyt liv som bærelag ved anvendelse af teknologien ”Bitumen Stabiliseret Materiale”. I daglig tale forkortet til BSM.

– BSM indgår i vejens konstruktion som bærelag. Vi kan ikke anvende det som det øverste slidlag. Teknikken er, at vi binder den nedknuste asfalt sammen med en smule cement og bitumen. Herefter genudlægger vi materialet som nyt bærelag under vejen, forklarer områdechef Morten Larsen fra SR-Gruppen A/S.

I første omgang er BSM-teknikken anvendt på et prøveprojekt i Næstved Kommune. I projektet deltager, udover SR-Gruppen A/S, også Vejdirektoratet. Teknologisk Instituts asfaltlaboratorium og NCC’s vejlaboratorium udfører laboratorieforsøg for Vejdirektoratet.

Næstved Kommune tog rollen som tredje hjul, da Vejdirektoratet og SR-Gruppen A/S henvendte sig. Kommunen havde en adgangsvej til nogle gårde og et biogasanlæg, som blev vurderet egnet til forsøg med BSM. Vejen, som alligevel skulle istandsættes, er ikke meget trafikeret, men belastningen kommer til gengæld næsten udelukkende fra tung trafik, bestående af tankvogne til biogasanlægget og meget tunge landbrugskøretøjer.

– Vi har udlagt en 15 centimeter tyk BSM-belægning på strækningen, som i forvejen var klargjort og udvidet i bredden. I forbindelse med udførelsen har Vejdirektoratet, Teknologisk Institut og NCC udført en masse test på såvel bunden som den færdige belægning. Resultaterne af disse tests bearbejdes nu af laboratorierne, fortæller Morten Larsen.

Retur som bærelag

– Gennem årene har der været sporadiske forsøg med teknikken i Danmark. Hidtil har man ikke rigtigt kunnet finde anvendelse for den store pukkel af gammel asfalt, der ligger rundt omkring. En del er kommet tilbage til asfaltværkerne og genbrugt. Noget er blevet brugt som alternativ til grusmaterialer i vejanlæg og pladser. Noget er endda havnet på markveje og skovstier. Nu ser vi muligheden for, at sende den opbrudte asfalt retur som bærelag for vejbelægninger som en bæredygtig løsning, siger Morten Larsen.

SR-Gruppen A/S producerer BSM-materialet på et mobilt KMA-blandeanlæg, hvor der tilsættes skumbitumen til den knuste genbrugsasfalt. Opfræset asfalt eller asfaltbrokker knuses ned til 0/16 mm. Ved blandingen blæses bitumen op som flødeskum, skumbitumen, og hæfter til kornene i den gamle asfalt. Derved dannes der et net af vedhæftningspunkter på de enkelte asfaltkorn, som nærmest svejses sammen punktvis.

– BSM kan udføres med forskellige metoder. Fordelen ved blanding på mobilt KMA-anlæg er, at dette åbner mulighed for fuld kontrol over alle processer. Vi kan foretage test af bunden og eventuelt forstærke eller udvide den inden udlægning af BSM. Vi har fuldt kenskab til det nedknuste materiale som indgår. Vi kan styre og optimere  blandingen inden det udlægges. BSM er et ædelt materiale og skal holde i mange år, tilføjer Morten Larsen.

Kendt i udlandet

– Teknikken er ny i Danmark, men den har faktisk været kendt i udlandet i mange år. Asfaltgenbrug med BSM har specielt været anvendt i en række lande udenfor Europa, herunder USA. I Danmark er afstanden mellem de vejstrækninger, der skal have ny asfalt, og asfaltværkerne lille. Derfor har det måske været for nemt ikke at tænke i genanvendelse på stedet. Nu er hensynet til klimaet, CO2-udledning og hele genbrugstanken med til at aktualisere bitumenstabiliseret materiale, vurderer områdechef Morten Larsen.

Miljø og klima

– BSM metoden har mange fordele i forhold til både miljø og klima. Ved 100 procent genanvendelse af gammel asfalt spares nye råstoffer fra stenbrud og grusgrave. Råstoffer, som er ved at være en mangelvare i Danmark. Metoden har desuden en væsentlig CO2-besparelse, da materialet ikke skal opvarmes eller transporteres over lange afstande. Blanding af BSM på et KMA-anlæg kan foregå på arbejdsstedet. Det endelige CO2-regnskab er endnu ikke opgjort, men resultatet vil foreligge i 2020, tilføjer Morten Larsen.

Fremtiden

– Vores samarbejde med Vejdirektoratet og Teknologisk Institut har til formål at indsamle viden og dokumentation om BSM. På nuværende tidspunkt har vi klarlagt ensartetheden af knust asfalt 0/16 mm fra forskellige leverandører i Danmark. Vi har ligeledes testet bitumen fra to leverandører med hensyn til ensartethed i opskumning og skummets stabilitet. Dette er meget væsentligt for blandeprocessen, siger områdechefen.

– Endelig har vi foretaget forsøg med forskellige mixdesign for at finde den optimale sammensætning. Det færdige materiale er blevet testet både i laboratorium og i marken for fastlæggelse af styrke og andre egenskaber. Alle disse testresultater og erfaringer skulle gerne føre frem til en national standard for BSM, de såkaldte vejregler som udarbejdes af Vejdirektoratet, oplyser Morten Larsen.

Masser af potentiale

Hos Vejdirektoratet følger ingeniør Henrik Majlund BSM-projektet tæt.

– Vi laver et omfattende analysearbejde, som blandt andet skal klarlægge, hvad den knuste asfalt fra forskellige leverandører består af, samt forskellige undersøgelser af råvarerne. Undervejs opstod muligheden for at prøve materialet på en teststrækning ved Næstved. Her skal vi nu se, hvad det er for et materiale, vi får fra blandeanlægget, og ikke mindst er resultatet naturligvis interessant. Vi samler stadig data, siger Henrik Majlund.

– Teknologien er anvendt i udlandet, hvor man er langt væk fra vejmaterialerne. Med BSM er der tale om rent genbrug. Kun cirka to procent er frisk materiale i form af bindemidlet bitumen. Så i realiteten kan man godt sige, at vi er på 100 procent genbrug til det bærende koblingslag mellem vejens grusmateriale og asfaltmaterialerne, siger Henrik Majlund.

Ingeniøren hos Vejdirektoratet vurderer, at teknikken kan anvendes til langt mere end adgangsveje ved Næstved.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at BSM har masser af potentiale til også at kunne anvendes på statsveje, siger Henrik Majlund.