Næstved By

Ny sushi restaurant i Næstved City

Der bliver lige nu hamret, banket og malet i restauranten Sushi Takumi, for at få stedet klar til åbningen først i juni. Ordet Takumi er kinesisk og betyder håndlavet.

Sushi Takumi åbner ny restaurant på adressen Kindhestegade 13, hvor Jensens Bøfhus, og senest Burger Anarchy har ligget.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Ægteparret Mei Zhen og Claus Brøns har lige nu  travlt med at hamre, banke, male og i øvrigt forberede reatauranten til den store åbningsdag.

Det er parrets datter, Ying Brøns der er medejer og driver Sushi Takumi i Fredericia, der nu også får den nye restaurant i Næstved med i hendes og sin venindes ejerskab.

– Vores datter er al sin tid i restauranten i Fredericia, men jeg er gammel Næstved dreng, og jeg vil ikke flytte til Jylland, starter Claus Brøns op med at fortælle til Næstved Netavis.

–  Da det kom på tale at åbne en ny restaurant og der skulle findes en lokation, kunne der sagtens have været flere jyske byer i spil, men så vil vi ikke kunne hjælpe vores datter, da vi er bosiddende her i Næstved. Lokalet her i Kindhestegade tiltalte os alle, så nu er vi ved at lave de sidste forberedelser til at kunne åbne restauranten.

– Det bliver mig, som kunderne vil møde som daglig leder, fortæller Mei Zhen Brøns.

Artikel forsætter under foto.

– Mange af vores kunder er turister, som kommer fra Sjælland og spiser hos Sushi Takumi i Fredericia. De synes at vores sushi er rigtig god, og at kvaliteten er helt i top, men det er ærgerligt, at der er så langt til Fredericia.
Så derfor åbner vi nu en ny restaurant i Næstved med konceptet frisklavet sushi ad libitum (all you can eat) som vi også har i Fredericia.
I stedet for kun running sushi, som de fleste har her i Næstved, adskiller vi os fra de andre. Vores koncept er at man kan vælge hvad man vil spise, og vi laver det først, når man har bestilt. Alt er frisklavet og anrettet flot specielt til vores gæster. Vores kok, som har 10 års erfaring med sushi, tager vi med fra vores restaurant i Fredericia. 

– Vi glæder os til at åbne restauranten i Næstved, som jo er en stor provinsby, hvor mange gerne vil gå ud for at spise og hygge sig sammen med sine venner eller familien.

– Vi håber at alt kan stå klar til at åbne i starten af juni måned. Det bliver omkring den 3. – 10. juni, at vi slår dørene op. Det bedste man kan gøre lige nu er at følge os på vores Facebook-side her  hvor vi vil lave en opdatere med åbningsdatoen, afslutter Mei Zhen.

 

Kommentarer