Ny social pris fejrer de rummelige virksomheder
Kender du en virksomhed, som gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde og sikre trivslen blandt medarbejderne? Så kan du frem til fredag den 1. september 2017 indstille virksomheden til at modtage Social Pris Næstved 2017.
Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune sætter med en ny pris fokus på de lokale virksomheder, der tager et særligt hensyn, hvis de får en medarbejder, der har brug for at blive skånet. Virksomheder, der er med til at give langtidsledige, sygemeldte og/eller flygtninge en chance på arbejdsmarkedet, og som sætter særlige initiativer i gang for at skabe trivsel på arbejdspladsen.
Alle er velkomne til den store prisuddeling, der foregår torsdag 21. september kl. 15.30-17.30 i Musikstalden på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Her byder borgmester Carsten Rasmussen velkommen. Efterfølgende fortæller direktør for Den Sociale Kapitalfond, Lars Jannick Johansen, om, hvad det betyder for en virksomhed at tage et socialt ansvar. Festlighederne bliver rundet af med selve prisoverrækkelsen.
Kommentarer