Næstved By

Ny Røde Kors-butik kom godt fra start

Generalsekretær Anders Ladekarl bød kunderne velkommen til den nye butik, mens borgmester Carsten Rasmussen og afdelingsformand Michael Petersen så til. Foto: Røde Kors.

Røde Kors har med succes åbnet en ny og større genbrugsbutik i Kindhestegade 6 B, efter at den hidtidige butik i Ringstedgade 27 var blevet alt for lille. Samtidig markerede organisationen, at man i år har 100-års jubilæum i Næstved.

Jubilæet og den nye butik blev behørigt markeret, idet Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl stod for åbningen sammen med Næstveds borgmester Carsten Rasmussen.

Ved åbningen stod kunderne i en lang kø for at se på de mange tilbud, der var inde i butikken, og en række frivillige stod klar til at betjene kunderne. De fik hjælp ved disken af ingen ringere end borgmesteren, der jo i sin ungdom var i butikslære i blandt andet Kvickly i Næstved.

Artikel forsætter under foto.

Generalsekretær Ladekarl sagde ved indvielsen, at det var en flot butik, de frivillige har indrettet, og samtidig glædede han sig over de initiativer, som Røde Kors i Næstved havde stået for gennem årene.

Genbrugsbutikkerne er en blevet en stor succes for Røde Kors landet over, og det er gennem indtægterne for genbrugssalget, at Røde Kors får finansieret et hav af aktiviteter såvel lokalt, som i resten af Danmark og ude i den store verden. Samtidig giver aktiviteterne i Røde Kors masser af frivillige et nyt indhold i tilværelsen.

Røde Kors.
Kindhestegade 6c.

4700 Næstved. 

Kommentarer