Næstved By

Ny Project Manager – en gammel kending

Ronni Mark Nielsen tiltrådte 1. marts 2019 stillingen som Project Sales Manager i Næstved Flisecenter.

Ronni har mere end 17 års erfaring med natursten og fliser, og derfor er Næstved Flisecenter også ovenud begejstrede for at byde ham velkommen.

Ronni kommer fra en stilling som Project Sales Manager hos Nordlux. Men fra 2012-2017 arbejdede Ronni her i huset – han har stort kendskab til branchen, kunderne og leverandørerne – og derfor er vi også meget glade for, at Ronni igen er tilbage i folden. Han skal i det daglige tage sig af opgaver, der er centreret omkring konceptudvikling, samhandelsaftaler, komplekse byggeprojekter, og så skal han føre løbende dialog mellem developere, udviklere, arkitekter, entreprenører og murermestre.

Ronni Mark Nielsen er 42 år gammel. Han har arbejdet med byggematerialer siden 1994, og har derfor mere end 25 års erfaring i branchen. Han er aktiv i diverse netværksgrupper, og vil også fremadrettet være synlig i netværk, hvor Næstved Flisecenter er til sted – som Byens Netværk, Tivolis erhvervsnetværk, dansk byggeri m.fl.

Kommentarer