Ny privat børneinstitution åbner til september
Næstved får den 1. september en ny, privat daginstitution. Ægteparret Camilla og Martin Klysner, der kommer fra Kastrup, står bag den nye institution, der ligger i Ringstedgade 136 og får navnet Kastanjehaven.
Initiativtagerne har begge erfaring som dagplejere og har bl.a. drevet dagplejeinstitution i Tårnby. Institutionen i Næstved får plads til både vuggestue- og børnehavebørn. Der vil være plads til i alt 30 børn – heraf 20 vuggestuebørn og 10 børnehavebørn. I skrivende stund har ægteparret 7 børn skrevet op til en plads i institutionen.
Ejendommen i Ringstedgade har tidligere lagt lokaler til børnepasning, idet børnehaven Hvide Hus og Maglebjerget før i tiden blev drevet her.
Kommentarer