Ny medarbejder hos Gitte Sass
Hos Gitte Sass i Ramsherred byder de velkommen til Tanja Nørrelund.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Medarbejderstaben er blevet udvidet med endnu en ny kollega hos Gitte Sass. Optiker Tanja Nørrelund er den ny ankomne optiker, som man kan møde i forretningen i Ramsherred.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at møde kunderne hos Gitte Sass, og ikke mindst at være del af teamet, siger Tanja Nørrelund.
Tanja som er bosiddende i Fuglebjerg, har arbejdet i branchen i 12 år, så det er langt fra en uerfaren kollega man møder hos Gitte Sass.
– Jeg søgte efter nye udfordringer, men det skulle samtidig være et sted som ikke er medlem af en kæde, og gerne et sted hvor kollegialt samvær er i højsæde. Så da muligheden for at bliver en del af teamet her hos Gitte Sass meldte sig, slog jeg til.
– Jeg skal selvfølgelig være med både i kundesamtaler, undersøgelser m.m. men jeg elsker børn, og vil meget gerne formidle budskabet om natlinser til børn og unge. Ikke ret mange er bekendt med at en natlinse kan afhjælpe nærsynethed, og især i en ung alder er det vigtigt at gribe fat i problemet. En natlinse kan benyttes hvis man er – 0.75 til -4, og det er en linse man kun sover med om natten og tager ud hver morgen, afslutter Tanja.
Du kan fra nu af møde Tanja hos Gitte Sass i Rasmherred, for meget mere info.
Kommentarer