Tappernøje

Ny hjemmeside skal markedsføre Tappernøje

Tappernøje har fået en ny hjemmeside, der skal fortælle om alt det gode, som Tappernøje rummer.

Tappernøjes nye hjemmeside er et samskabelses projekt imellem Borgere, Lokalråd og Næstved Kommune.

Via www.maerktappernoeje.dk kan man finde en masse om Tappernøje, hvad byen rummer og om livet i Tappernøje.

– Næstved Kommune og Kulturudvalget har lyttet til borgere og Lokalråd. Vi har nemlig længe kæmpet for mere synlighed af landsbyerne. Og med disse film og lokale hjemmesider viser Næstved Kommunede tager borgerinddragelse seriøst og at Næstved ikke kun består af selve Næstved By, men også alt det udenom. Smukke og naturrige landsbyer og lokalområder, og som ofte har de det til fælles, at frivillige ildsjæle knokler for, at der foregår en masse skønne arrangementer for store og små i netop vores område, lyder det fra Charlotte Roest, der selv har boet i Tappernøje med sin familie de sidste 13 år, siden hun flyttede til Tappernøje fra Rødovre i Storkøbenhavn

Kommunikationsafdelingen i Næstved kommune, har udviklet en hjemmesideskabelon og alle Lokalrådene fik så tilbud om at indgå i “projektet”.

Kommunen har sat strukturen og de lokale har så fyldt ud med formuleringer, billeder og film fra Tappernøje. 

– Næstved Kommune hjælper os nu med brande vores landsbyer, så kommende tilflyttere, kan få øjnene op for de mange kvaliteter, de mindre lokalsamfund har at byde på, oplyser Charlotte Roest fra Tappernøje. 

Ud af Næstveds 13 Lokalråd, har af Lokalrådene, takket ja til at udvikle deres egen lokale hjemmeside. 

Tappernøje-redaktionen består af 4 frivillige Tappernøjeborgere, der sammen kæmper for synlighed og øget bosætning i hele 4733 Tappernøje.

Kommentarer