Holmegård

Det Ny Holmegaard modtager endnu en donation

Projektet ‘Det Ny Holmegaard’ har fået en donation på tre millioner kroner til det kommende museum fra Knud Højgaards Fond.

Udover de 34,8 millioner kroner fra Real Dania har projektet nu modtaget en donation på tre millioner kroner fra Knud Højgaards Fond, skriver Sjællandske.

Efter planen skal det kommende museum og designmekka åbne på det gamle Glasværk i Fensmark i sommeren 2018. Donationen på de tre millioner kroner er øremærket specifik til eksperimentariet og værkstederne.

Læs også: Realdania puster nyt liv i Holmegaard Glasværk

Før arbejdet med Det Ny Holmegaard kan begynde, mangler der nu 30 millioner kroner. Projektet vil nemlig ikke gå i gang, før de har 103 millioner kroner.

– Håbet er, at en række store og mindre fonde vil hjælpe med at sikre dette beløb, så vi hurtigst muligt kan komme i gang, siger Keld Møller Hansen, direktør for Museum Sydøstdanmark, til Sjællandske.

Håbet er, at projektet kan skaffe det resterende beløb i løbet af foråret 2017.

Kommentarer