Næstved By

Ny daginstitution i Næstved

Børne- og Skoleuvalget godkendte, 08.10.2018 oprettelsen af en ny privat daginstitution med navnet Manukahaven.

Daginstitutionen vil være beliggende i Ringstedgade 136 i Næstved, med 44 børnenheder fordelt på 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

Der er tale om en institution med et mål om, at sikre barnets ret til at vokse op i et miljø, hvor barndommen har en værdi i sig selv, og den ikke kun er en forberedelse til skole, men hvor den er begyndelsen i “livets skole”. Hver alder respekteres i forhold til, hvad der er sundt for barnet, og hvad barnet kan kapere og præstere.

Institutioens ejes af en bestyrelse, og drives ud fra en tostrenget bestyrelsesmodel med en institutions- og en forældrebestyrelse. Institutionsbestyrelsen består af ledelsen, en medarbejderrepræsentant, en forældrerepræsentant fra forældrebestyrelsen samt 2 medlemmer af initiativgruppen til oprettelse af Manukahaven Barn i Naturen Støtteforening.

Den daglige ledelse varetages af et ledelsesteam bestående af en administrativ leder og pædagogisk leder.

Driftsudgiften til institutionen er som udgangspunkt udgiftsneutral for kommunen.

Kommentarer