Ny chef for Nordisk Film Biografer Næstved
Nordisk Film Biografer Næstved har pr. 1 august fået ny biografchef. Det er den 41-årige Søren Horsevad, der hidtil har arbejdet som leder af Dagmar Biografen i København.
Den hidtidige biografchef i Næstved, Sanne Færgsted, flytter ved samme lejlighed til København, hvor hun overtager Søren Horsevads gamle chefstilling.
Søren Horsevad har arbejdet for Nordisk Film i sammenlagt 12 år. Inden han startede i Dagmar, ledede han biografer i Hillerød og Taastrup.
Nordisk Film Biografer Næstved har seks sale med plads til sammenlagt 854 personer. Den blev indviet i 2012.
Kommentarer