Ny bro ved Lov slår revner
– Vi beklager for eventuelle gener i forbindelse med vores arbejde. Men som borger kan du se frem til en opgraderet jernbane med kortere rejsetider i fremtiden.
Sådan skriver Banedanmark på sin hjemmeside i forbindelse med arbejdet på jernbanebroen, der binder landsbyen Lov syd for Næstved sammen. Arbejdet med broen har nærmest skåret området over, fordi trafikken blev ledt udenom broen, der ellers var en smutvej for mange trafikanter.
Broen skulle have været åbnet for trafikanter i januar i år, men nu har Banedanmark opdaget revner i den nye bro, skriver Sjællandske. Derfor er åbningen udskudt til marts.
Ifølge avisen opdagede Banedanmark sidste år, at broen var begyndt at revne. Det var angiveligt en regnefejl, der var årsagen bag.
– Vi arbejder på at indhente forsinkelsen, siger Klaus S. Jørgensen, anlægschef hos Banedanmark, til avisen,
Broen blev lukket den 11. september og personbiler blev henvist til omkørsel via Myrupvej. Den tunge trafik blev henvist til omkørsel via Næstved og Lundby. For bløde trafikanter er være adgang via Hammervej.
Kommentarer