Ny bog fra Næstvedforfatter gør op med normerne
Næstvedforfatteren Martin Advaith Kirkevang har udgivet bogen ”Jeg tør godt!” på Forlaget StayTrue. Bogen gør op med normerne og sætter læseren i førersædet. Samfundet er fyldt med holdninger til, hvordan man ”bør” leve sit liv, og hvad der er rigtigt eller forkert. Men hvis vi ikke lytter til os selv, mister vi kontakten til vores egen unikhed og evnen til at være os selv, er budskabet fra forfatteren.
Bogen er en letlæselig guide til personlig udvikling, hvor du lærer at styrke dit indre kompas og ændre dine vaner, så det er muligt at leve det liv, der giver mening for dig – og hvor du tør være tro mod dig selv!
I bogen er der også adgang til alle afsnit som digital udgave i form af .pdf-version og som indtalt LYDBOG af forfatteren selv. Derved kan bogen tages med på farten og lyttes når man har lyst.
Martin Advaith Kirkevang er oprindeligt uddannet ingeniør og sergent fra Livgarden, men har i dag specialiseret sig i personlig trivsel og hvordan man står ved den man er.
Han arbejder som kursus- og foredragsholder samt StayTrue Ambassadør og coacher både private og erhverv i at tackle hverdagens udfordringer. Han har selv oplevet, hvordan det er, når tingene ikke fungerer, gennem en karriere med fuld drøn på, hvor bl.a. tinnitus og manglende livsglæde tvang ham til at skifte kurs og være tro mod sig selv. Han har desuden mere end 6 års konkret pædagogisk erfaring i arbejdet med misbrugere, kriminelle og socialt udsatte unge og voksne.
Kommentarer