Ny asfalt på Præstø Landevej ved Mogenstrup
Frem til fredag den 16. juni udfører Vejdirektoratet asfaltarbejde på Præstø Landevej ved Mogenstrup.
Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne. Arbejdet udføres i tidsrummet 18.00 – 06.00. I forbindelse med arbejdet vil Landevejen i perioder blive lukket, og der etableres omkørsel ad Lovvej – Mogenstrup Parkvej – Skrædderbakken.
Der bliver opsat omkørselsskilte, som viser omkørselsruten.
Kommentarer