Ny app udregner bedste spisesteder
Ny app udregner en topliste over Næstveds bedste spisesteder
Internettet drukner i anmeldelser af de danske spisesteder og restauranter, og det kan efterhånden tage lang tid at finde den næste gode madoplevelse. Den problematik ønsker den nye app Eatie at gøre op med. Eatie indsamler mange tusind gæsteanmeldelser og udregner en topliste over de bedste restauranter og spisesteder. Også i Næstved, hvor Parkens Sandwich lige nu indtager førstepladsen.
Næstved har et bredt kulinarisk liv, men hvor finder man de bedste madoplevelser? Eatie er en ny app og hjemmeside, der ønsker at gøre det lettere at få overblik over, hvilke spisesteder der har de bedste gæsteanmeldelser. Ved at samle alle restauranter, cafeer og spisesteder i Næstved og beregne en score for hvert spisested, gør Eatie det muligt at rangere spisestederne ud fra anmeldelserne i en topliste.
Lige nu ligger Parkens Sandwich nr. 1 på toplisten over bedste spisesteder i Næstved.
Et overblik over de lokale spisesteder
Eatie indsamler data på over 6000 danske spisesteder, caféer og restauranter og over 1.8 million anmeldelser fra fx Facebook, Tripadvisor og Google og udregner en vægtet score for hvert spisested. Det gør det lettere at se, hvordan stederne er anmeldt på tværs af flere hjemmesider, mener Morten Lie Jørgensen, Eaties direktør.
– Vi mener, at beregningerne er fair, fordi spisestedernes score er et vægtet gennemsnit på baggrund af gæsternes oplevelser af spisestedet, og ikke på grund af hvad jeg eller mine kolleger måtte mene om spisestederne. Det giver en mere demokratisk tilgang, fordi det i sidste ende afspejler, hvad gæsterne mener, siger Morten Lie Jørgensen.
Se hele Næstveds TOP 25 her.
Kommentarer