Nu spørges forældrene
Nu lægges det store, og sidste, spørgeskema op på forældreintra, så forældre (og elever) i Næstveds folkeskoler kan give deres mening om skolestrukturen.
Skrevet af: Søren Revsbæk
Her kan forældre f.eks. i Herlufmagle, Holme-Olstrup/Toksværd og Sct. Jørgen, melde klart ud om man ønsker overbygningerne tilbage igen. Eller ej.
Og, nu kan forældre til børn på Kildemark og Kalbyris give politikerne direkte besked på, om de synes opdelingen mellem skolerne er god eller ej – og kommentere på det.
Der spørges også om skolevej, om specialundervisningen, om inklusion og fritid.
Før valget lovede alle partier en grundig evaluering af skolestrukturen. Det har trukket ud med at spørge forældrene, for der var jo så mange parter at høre. Men ikke mindst Venstre, har stået fast på, at forældrene skulle spørges direkte. De bliver de nu.
Til de, som var kritiske og imod overfor skolestrukturen, siger jeg: Brug muligheden for at sige jeres mening. Til de som var positive siger jeg: Brug muligheden for at sige jeres mening. Jeg giver i hvert fald det løfte at læse alle høringssvar grundigt
Søren Revsbæk
Byrådsmedlem, Venstre
Kommentarer