Nu kan man igen få kyndig IT hjælp på Næstved og Fuglebjerg Bibliotek
Nu er det igen muligt at få hjælp til print, scan, mail mm. på Næstved og Fuglebjerg Bibliotek.
Bibliotekets IT-frivillige og IT-klubber er nemlig startet op igen.
Der køres endnu ikke på fuld kraft, men i Næstved kan du om tirsdagen få hjælp af Steen mellem kl. 14-17 og om onsdagen hvor Bjarne er at finde mellem kl. 10-13.
IT-klubber er på Fuglebjerg Bibliotek åbent om tirsdagen mellem kl. 10-12 og i Multihuset Sydpolen Næstved om onsdagen mellem kl. 15-17.
Udover IT-skills er bibliotekets frivillige udstyret med mundbind, handsker og visir så alle kan føle sig trygge.
Kilde: Næstved Bibliotek.
Kommentarer