Næstved By

Nu kan gravide og ammende blive vaccineret i Region Sjælland

Foto: arkiv
Sundhedsstyrelsen har besluttet at anbefale vaccination til gravide og ammende.

Gravide og ammende har nu mulighed for at blive vaccineret mod COVID-19. Gravide anbefales at blive vaccineret i 2. eller 3. trimester. Ammende kan vaccineres med det samme. Tilbuddet om vaccination er frivilligt og gratis. Er du gravid eller ammende, kan du læse mere her.

Hvis du er gravid eller ammende, kan du nu også blive vaccineret mod COVID-19, da data af kvinder, der er blevet vaccineret, viser, at vaccination er lige så effektivt og sikkert som til personer i samme aldersgruppe.

Som gravid er du i øget risiko for alvorlig COVID-19. Er du ammende, har du den samme risiko for COVID-19 som resten af befolkningen i tilsvarende alder.

Som gravide eller ammende kan du, efter vaccination:

  • Undgå bekymring om smitte og alvorlig sygdom (gravide)
  • Undgå isolation

Vi er som enkeltperson og som samfund bedst rustet til efteråret og nye varianter af coronavirus, hvis flest muligt er vaccineret mod COVID-19.

Når du skal beslutte dig om vaccination:

Der kan være mange spørgsmål, når man skal beslutte, om man som gravid eller ammende ønsker at blive vaccineret mod COVID-19.
Vi har derfor samlet viden om vaccination af gravide og ammende på siden her. Du kan også læse mere i vores pjece.

Ellers anbefaler vi, at du som gravid taler med din jordemoder, hvis du er i tvivl om du skal lade dig vaccinere.
Hvis du er ammende, kan du få rådgivning af din sundhedsplejerske.

Pjece – Information til gravide og ammende om vaccination mod COVID-19

Notat vedrørende COVID-19 vaccination af gravide og ammende

Følg de gode råd:

Som gravid skal du forsat følge de smitteforbyggende råd – især hvis du ikke er vaccineret.

  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved
Sådan gør du:

Du bestiller tid til din vaccination ved at logge på www.vacciner.dk med dit NemID.
Har du brug for hjælp til at bestille tid, eller til at ændre på din tidsbestilling, kan du kontakte Region Sjællands Callcenter på telefon 70 20 42 22.
Du skal vaccineres to gange for at opnå fuld effekt af vaccinationen.
Hvis du er gravid, kan du få rådgivning hos din jordemoder, næste gang du kommer til kontrol.
Hvis du er ammende, kan du få rådgivning af din sundhedsplejerske.
Kilde: Næstved Kommune og Sundhedsstyrelsen

Kommentarer