Samfund

Nu kan der søges: Fem organisationer tilbyder julehjælp

Foto: Næstved Kommune

Der kan i år søges julehjælp i perioden fra den 1. november til og med den 30. november 2023.

Julehjælpen er en vigtig hjælp – især for mange børnefamilier. Der er i år udarbejdet et fælles ansøgningsskema til julehjælp i samarbejde med en række velgørende organisationer i Næstved Kommune.

Fælles ansøgningsskema

Det er kun muligt at søge hos én organisation, men i ansøgningen kan du tilkendegive, om du ønsker, at din ansøgning gives videre til en af de andre organisationer i tilfælde af, at du ikke får julehjælp hos den ansøgte organisation.

Der er lavet et fælles ansøgningsskema, som du kan finde her.

Ansøgningerne går direkte ind til de frivillige organisationer. Næstved Kommune ser ikke ansøgningerne og deltager ikke i udvælgelsen eller uddelingen af julehjælpen.

Ansøgningen er åben

Der kan søges julehjælp i perioden fra den 1. november til og med den 30. november 2023. Du skal bruge MitID for at ansøge.

Vil du ansøge manuelt, skal du tage kontakt til den pågældende organisation, du ønsker at ansøge hos.

De velgørende organisationer man kan søge hos i Næstved Kommune er:

  • Røde Kors
  • Frelsens Hær
  • Sct. Jørgens Kirke
  • Holsted Sogns Menighedspleje
  • Fladså Pastorat

Læs mere om organisationerne på Næstved Kommunes hjemmeside

 

 

Kommentarer