Næstved By

Nu er der åbnet for ansøgninger om lønkompensation og kompensation til selvstændige

Virksomheder kan fra fredag den 18. december søge om lønkompensation, ligesom selvstændige, freelancere og kombinatører kan søge om kompensation for tabt omsætning og indkomst.

Erhvervsstyrelsen har i dag åbnet for, at virksomheder kan søge lønkompensationsordningen. Den generelle lønkompensationsordning blev midlertidigt genindført med trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 10. december. Lønkompensationsordningen giver mulighed for at søge om kompensation for op til 75 pct. af lønnen for funktionærer og op til 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.

Erhvervsstyrelsen har i dag også åbnet for ansøgninger til de generelle kompensationsordninger for selvstændige, freelancere og kombinatører, der blev midlertidigt genindført med den politiske aftale den 10. december. Derudover er der åbnet for ansøgninger fra selvstændige mv. til de målrettede kompensationsordninger på baggrund af de udvidelser af ordningerne, der blev politisk besluttet hhv. den 27. oktober og i forbindelse med den regionale nedlukning i Nordjylland i november.

Læs mere her

Læs mere om den nye politiske aftale om yderligere hjælp til virksomheder, lønmodtagere og kulturliv

Læs mere om lønkompensationsordningen her

 

 

Kommentarer