Næstved By

Norsk pizzagigant kræver navneændring hos Næstved-pizzabager

Flere små pizzeriaer i Danmark risikerer at miste retten til navnet “Peppes”,efter den norske pizzagigant Peppes Pizza har henvendt sig til flere indehavere for at få dem til at ændre navn. Det skriver TV Øst.

Et af de pizzarier, som TV Øst fremhæver, er restauranten Peppes i Næstved, der er ejet af Erhan Kekec.

– Det er for dårligt. Når navnet er blevet til et varemærke i Næstved, så synes jeg ikke, at man kan komme så mange år efter og gøre krav på det og sige, at man har patent på det uden at have reageret på det, siger Erhan Kekec til TV ØST.

Det er uvist, hvad der ligger til grund for den norske pizzakædes henvendelser, og om det sker som led i et muligt dansk indtog, men i pizzeriaerne frygter man, at kravene kan få økonomiske konsekvenser af den ene eller anden art.

Kommentarer