Nobody’s Walking spiller ved Underhuset fredag
Oplev bandet Nobody`s Walking ved Underhuset fredag kl. 17.00 – 20.00.
”Nobody’s Walking” er et popband bestående af fem yderst rutinerede musikere, alle med eet fælles mål, nemlig at spille god musik for folk, som gerne vil have en fest.
I front står Rene, som gennem de sidste 16 år har været forsanger i det nu opløste “Once-Again”.
Claus og Kim på guitar og kor vil mange sikkert kunne genkende fra den legendariske ”Karl Herman’s Trio”.
Johan holder fuldstændig styr på rytmesiden, når han sidder bag trommerne og suppleres på forrygende vis af Ruben på bas, begge med masser af erfaring fra tidligere bands.
Nobody’s Walking tog sin begyndelse i foråret 2010 og har med stor succes underholdt til fødselsdage, bryllupper, havnefester og på diverse cafeer og værtshuse.
Repertoiret er en god blanding af populære sange af danske kunstnere som Bamses Venner, Kim Larsen, Rasmus Seebach, Big Fat Snake og Thomas Helmig. Men også numre af internationale navne som Beatles, Slade, Garth Brooks og Johnny Cash pryder sætlisten, og listen er lang, for der er mange gode kunstnere, man ikke kan komme uden om, når der skal spilles god musik.
Kommentarer