Tybjerglille Bakker

Nikolaj Coster-Waldau udnævnt til goodwill-ambassadør

Foto: Wikipedia

Tybjerglille Bakker: Nikolaj Coster-Waldau, som er opvokset i Tybjerglille Bakker, er netop blevet udnævnt som goodwill-ambassadør for FN’s udviklingsprogram.

Nikolaj Coster-Waldau blev lørdag aften den 17. september officielt udnævnt som goodwill-ambassadør ved en ceremoni i FN-bygningen i New York, skriver DR Nyheder.

I udviklingsprogrammet for FN skal Nikolaj Coster-Waldau som goodwill-ambassadør hjælpe med at få verdens opmærksomhed på FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål.

Den 46-årige skuespiller ved endnu ikke, hvordan arbejdet skal foregå, men hans mål er at få folk til at engagere sig.

– Jeg vidste for eksempel ikke, at der var de her 17 overordnede mål. Det kan godt være, jeg ikke har fulgt nok med, men jeg tror, at mange ikke er klar over, at målene findes og vedrører os alle, da vi alle skal være med til at føre dem ud i livet, siger Nikolaj Coster-Waldau til DR Nyheder.

Nikolaj Coster-Waldau har fået stor succes i USA efter hans rolle i HBO-serien, “Games of Thrones”, som er en af de mest populære serier i øjeblikket.

Kommentarer