Nickolai Hamann formand for Dansk Folkeparti Næstved
Med valget på 23-årige Nickolai Hamann som formand, har Dansk Folkeparti nu Næstveds yngste partiformand.
Siden august 2016 har 23-årige Nickolai Hamann været konstitueret formand for Dansk Folkeparti i Næstved. Efter den ordinære generalforsamling forleden, er han nu blevet formand.
På den ordinære generalforsamling blev tidligere formand Annette Kelberg desuden valgt til næstformand, mens Jonas Håkonsson, Laila Tanderup og Flemming Harlou blev valgt til bestyrelsen.
Læs også: DF i Næstved har genvalgt gruppe
I 2016 var partiet præget af en formands-strid, som efter valget af den nye bestyrelse, nu skulle være lagt på hylden.
Dansk Folkeparti har tre medlemmer i Næstved Byråd, og håbet for den nye formand er, at partiet får mindst én mandat mere ved byrådsvalget i november.
Borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Næstved er gruppeformand Niels Kelberg.
Dansk Folkeparti i Næstved har 236 medlemmer.
Kommentarer