Netværksmøde for byggebranchen giver indblik i udviklingen
Onsdag den 28. februar 2018 inviterer Næstved Erhverv til gratis netværksmøde for bygge- og anlægsbranchen.
På mødet kan deltagerne få indblik i udviklingsmulighederne for bygge- og anlægsbranchen og bliv opdateret om lokale byggeprojekter.
Man kan også få hjælp til at oprette en profil i portalen EU-supply, så man fremover kan lægge billet ind på kommunens udbud af håndværkeropgaver på mellem 50.000 og 300.000 kr. Derudover vil den lokale IT-virksomhed Supeo fortælle om mulighederne for digitalisering i bygge-og anlægsbranchen.
Som en del af mødet vil der endvidere være seks korte indslag, der præsenterer konkrete tilbud og projekter om udvikling inden for bygge/anlæg. Herefter står de seks oplægsholdere i en efterfølgende netværkspause klar til at svare på spørgsmål ved forskellige stande.
Deltagelse er gratis.
Tilmeldingsfrist fredag den 23. februar 2018.
Kommentarer