Netto på Kvægtorvet skal holde døgnåbent
Næstved: Netto på Kvægtorvet i Næstved har fra tirsdag åbent alle døgnets 24 timer.
Fra tirsdag den 1. november har Netto på Kvægtorvet i Næstved døgnåbent, og det glæder butikschef Mads Juel sig til, skriver Sjællandske.
– Vi har mærket en kundestigning i både de sene aftentimer og de tidlige morgentimer, så jeg tror at vores kunder vil tage godt i mod muligheden for at handle døgnet rundt, siger Mads Juel til Sjællandske.
De nye og udvidede åbningstider betyder, at det vil blive nemmere at manøvrere sig rundt i butikken med sin kundevogn, da stort set al vareopfyldning vil ske om natten.
Netto på Kvægtovet har i øjeblikket mellem 1.000-1.500 kunder dagligt. Udover Netto har 7/11-forretningen på Shell-tanken i Ringstedgade samt Circle K i Havnegade døgnåbent i Næstved.
Kommentarer