Netto Næstved flytter ind i tidligere Kiwi-lokaler
Den tidligere Kiwi-butik på Østre Ringvej 29 i Næstved vil blive omdannet til Nettobutik. Samtidig lukker Netto sin nuværende butik på Snerlevej i Næstved.
Netto har hidtil kunne bekræfte placeringen af de 20 første tidligere Kiwi-butikker, der bliver til Netto, men nu er der sat lokation på yderligere 12 butikker. Og her kommer altså den lokalerne i den nu lukkede Kiwibutik ind i billedet.
Tidligere på sommeren indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 tidligere Kiwi-lejekontrakter. Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, og alt i alt er der altså foreløbig sat adresse på 32 kommende Netto-butikker.
Det nøjagtige tidspunkt for åbningen af den nye Netto i Næstved er endnu ikke fastlagt. Men hos Dansk Supermarked regner man med, at alle 12 nye butikker vil være oppe at køre ret hurtigt. Der er nemlig i den grad sat turbo på Netto-åbningerne. Allerede i næste uge vil de tre første Netto-butikker åbne. Og efter de første tre nye Netto’er åbner, vil der være tre og fire ugentlige butiksåbninger.
Kommentarer