Næstved By

Nedlæggelse af bus- og togruter

Kan man forestille sig, at det er et forskud på Regeringens og Dansk Folkepartis hede ønske om at lukke regionerne, når de aftaler, at opgaver og økonomi til erhvervs- og turismefremme skal fjernes fra regionerne? Opgaverne skal fremover udføres af kommunerne og staten. For Region Sjælland betyder det, at ”Regional udvikling” er blevet reduceret med 112 mio. kr.

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Besparelsen rammer den kollektive transport hårdt, fordi Region Sjælland har prioriteret, og brugt 70 pct. af budgettet til kollektiv trafik. Når der så skal spares 112 mio. kr., kan den kollektive transport desværre ikke friholdes. Især ikke hvis der også skal være penge til andre opgaver, såsom grundvandsbeskyttelse, råstofplanlægning, fordeling af gymnasieelever og strategisk udvikling.

Det er utroligt ærgerligt, at pengene skal tilbage til staten, for der er ingen af de eksisterende busser eller tog, som kan undværes.
Den gode historie er, at Region Sjælland også fremadrettet prioriterer den kollektive transport meget højt og bruger 75 pct. af budgettet.
Virkeligheden er at Regeringen og Dansk Folkeparti med åbne øjne, har flyttet penge og opgaver til kommunerne og staten med den konsekvens, at der bliver længere mellem busserne i vores region.

 

Kommentarer