Naturinstitutionen Haletudsen fejrer 10 års fødselsdag

Foto: Naturinstitution Haletudsen

Naturinstitutionen Haletudsen i Glumsø fylder 10 år, og med til fejringen kommer borgmester Carsten Rasmussen, som vil hejse Friluftrådets grønne flag over institutionen. 

Fredag den 9. december klokken 15.00 begynder fejringen af fødselsdagen i naturinstitutionen Haletudsen på Nyvej 11 i Glumsø. Klokken 15.15 vil borgmester Carsten Rasmussen (S) komme forbi for at hejse Friluftrådets grønne flag.

Der vil desuden være juletræsfest med Lucia optog, og tidligere forældre er inviteret til et glas gløgg og nogle æbleskiver.

Dagen afsluttes med et fakkeloptog.

Haletudsen blev indviet den 1. december 2006, og er en institution med børn fra nul til seks år. Den er normeret til 42 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.

 

Kommentarer