Narkobilist varetægtsfængslet

Torsdag klokken 1.56 standsede politiet efter en biljagt med høj hastighed en 32-årig mand fra Næstved.
Den 32-årige virkede påvirket, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.
I den bil, den 32-årige kørte i, blev der fundet 30 gram kokain og 300 gram hash, og da politiet bagefter undersøgte den 32-åriges bopæl, blev der fundet yderligere 200 gram amfetamin.
Den 32-årige blev senere torsdag ved et grundlovsforhør ved retten i Næstved varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for narkosalg.
Bilen, som den 32-årige kørte i, var en han havde lånt. Politiets vurdering er, at hastigheden under biljagten i byzonen oversteg 120 km/t, og undervejs kørte den 32-årige også over for rødt. Bilen blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation jf. reglerne om vanvidskørsel.
Kommentarer