Næstved By

Næver Ending Stories 2021

Næver Ending Stories hylder fortællekunsten og giver ordet til de unge.

Det bliver et brag af en ordfest, når festivalen Næver Ending Stories løber af stablen i Næstved by den 3. og 4. september. Vi sætter litteraturen fri under åben himmel med fokus på ord og fortællinger af, med og for unge.

Næver Ending Stories er en festival, der siden 2019 har været dedikeret til at fremhæve fortællekunsten med alle dens mange facetter, nuancer og forgreninger på tværs af medietyper.
Den 3.-4. september fylder vi Næstved by med gratis forfattertalks, musik, poetry slam, ordinstallationer, workshops og digtoplæsninger. Oplev Per Vers, Karoline Stjernfelt, Nye Mennesker, Claus Høxbroe og mange flere.

Årets arrangementer er fordelt på forskellige scener rundt omkring i Næstved by.
Du kan opleve festivalen på Næstved Bibliotek, Ungdomskulturhuset JB10, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Museum.

Rap, graffiti og poetry
Til Næver Ending Stories får du mulighed for at udfolde din indre rapper, lære at tæmme en spraydåse som en ægte graffitimaler, komme på skriveworkshop, lave black out poetry, sammensætte dit helt eget magasin og opleve storytelling i komplet mørke (med tryk på komplet!).

Der er noget for enhver smag på programmet, både ’traditionelle’ forfatterforedrag, kreative workshops og koncerter.
Du kan sidde og lytte eller vælge selv at deltage og være kreativ med ord.

Festival-program:

Fredag den 3. september
Kl. 12-13: Forfatter Inger Christine Løwe. Næstved Bibliotek
Kl. 13-15: RAP: Kreativ med ord, workshop. Ungdomskulturhuset JB10
Kl. 15-18: Skriveworkshop med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
Kl. 16-16.45: Nye mennesker live. Ungdomskulturhuset JB10
Kl. 17-18.30: Zine workshop med Rikke Oberlin. Næstved Bibliotek
Kl. 17.15-23: Fresh Friday Jam. Ungdomskulturhuset JB10
Kl. 18.15-18.45: Digtoplæsning med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
Kl. 19-19.45: Digtoplæsning med Claus Høxbroe. Næstved Bibliotek

Lørdag den 4. september
Kl. 11-14: Skriveworkshop med Anna Arendse Thorsen. Næstved Bibliotek
Kl. 12-15: Graffiti-workshop. Næstved, sted oplyses senere
Kl. 13-14: Poetry slam. Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Kl. 13-14: Tegneserieforfatter Karoline Stjernfelt. Næstved Museum
Kl. 14-15: Forfatter Rachel Röst. Næstved Bibliotek
Kl. 15-15.45: LGBT-ungdom i provinsen med Nikolaj Tange Lange. Næstved Museum
Kl. 16-17: Per Vers’ Sprogshow. Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Kl. 16-17: Stories in the dark. Teatersalen, Jernbanegade 12

Læs meget mere om de enkelte arrangementer (der kan komme flere til) og følg med på naesbib.dk/nes og på Instagram og Facebook.

Om Næver Ending Stories
Næver Ending Stories (NES) er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Museum, Næstved Cityforening, Talentskolen og Ungdomsprojekthuset JB10, Næstved Ungdomsskole. NES er støttet af Mærk Næstved, Næstved Kommune og Statens Kunstfond.

 

 

Kommentarer