Næstveder vinder 8,3 millioner kroner i Onsdags Lotto
Næstved: Superpuljelynet fra Onsdags Lotto slår atter ned i Danmark, og en heldig vinder fra Næstved har vundet over 8 millioner kroner.
En heldig vinder fra Næstved har onsdag aften vundet 8.387.517 kroner.
Kun 14 dage efter danmarkshistoriens næststørste gevinst blev vundet i Vejle, er superpuljen igen blevet udløst og denne gang i Næstved.
Superpuljen blev udløst igen da to spillere – en dansker og en nordmand – ramte de seks vindertal i Onsdags Lotto. Derudover ramte de også SuperTallet og udløste SuperPuljen på 16 mio. kr. Det gav en gevinst på lidt over 8 mio. kr. til hver af de heldige vindere.
Den heldige dansker har købt sit spil hos Kvickly, Kvægtorvet 8, 4700 Næstved.
Vinderen vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.
Aftenens vindertal er: 9, 15, 18, 31, 46, 48,
Tillægstal: 19, 27
SuperTal: 18
Fakta om Onsdags Lotto
Onsdags Lotto blev introduceret i Danmark d. 17 marts 1993 – dengang kender under navnet Viking Lotto. Det er et samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen, der alle er med i kampen om førstepræmiepuljen og SuperPuljen.
I Onsdags Lotto skal du ramme seks vindertal ud af 48 mulige, og har du de seks rigtige, kan du toppe gevinsten med SuperPuljen, hvis SuperTallet er det samme som ét af de seks vindertal.
Kommentarer