Næstved-virksomhed bag ny teknologi, der sikrer computere mod hackere
IT-virksomheden Consista i Næstved introducerer nu en helt ny teknologi i Danmark, som effektivt sikrer computere mod hackere, virus, ransomware, spyware og anden malware.
Whitelisting sikrer effektivt computere mod hackere, virus, ransomware, spyware og anden malware.
Airlock Digital er en australsk virksomhed, som har udviklet et program, der effektivt sikrer computere og servere mod hacker-angreb.
Den nye teknologi er baseret på ægte whitelisting. Det vil sige, at computeren kun kan afvikle programmer, som er godkendte. Hvis et program allerede er whitelistet får det lov at køre med det samme. Hvis det er ukendt, bliver det analyseret og først når det er blevet analyseret som ufarligt bliver det whitelistet og får lov til at køre (bliver det vurderet som farligt bliver det blacklistet og vil aldrig få lov at køre). Airlock forhindrer således effektivt, at computeren afvikler kode, den ikke kender. Alle hændelser bliver registreret og monitoreret i real-tid på Airlock Management Serverenen, så status whitelisting/blacklisting er opdateret for alle efterfølgende brugere af samme program.
De fleste metoder til at bekæmpe hacker-angreb, virus, ransomware, spyware og anden malware benytter sig i dag af blacklisting, hvor kun kendte trusler elimineres. Men der udsendes dagligt flere millioner filer med ny ondsindet kode. Og der går typisk op til et døgn, før de registreres i firewalls og antivirus-programmer. Samtidig udgør krypterede filer med ondsindet kode, der nemt kan overliste selv en avanceret firewall, et voksende problem, når det gælder bekæmpelse af hacking og malware.
Sikkerhedstjeneste anbefaler whitelisting
Airlock har på kort tid opnået en enorm udbredelse i Australien, New Zealand og Indien – ikke mindst blandt offentlige institutioner.
Det skyldes ikke mindst, at den australske sikkerhedstjeneste (Australian Cyber Security Center, ACSC) har lavet et antal anbefalinger for, hvordan man bør sikre IT-systemer. Samtidig har sikkerhedstjenesten krævet, at alle offentlige institutioner i Australien skal beskytte sig med whitelisting.
Nu tilgængelig i Danmark
Airlock er nu også tilgængelig i Danmark, hvor IT-serviceleverandøren Consista har erhvervet rettighederne til at distribuere, markedsføre og drifte produktet.
Consista har allerede et betydeligt antal kunder i Danmark – lige fra et lille andelsejet vandværk over offentlige institutioner til større industrivirksomheder og fx ARKEN Museum for Moderne Kunst.
Ingen hellig gral
Aage Wolff-Sneedorff, der er salgsdirektør i Consista, pointerer, at Airlock ikke alene løser alle IT-sikkerhedsproblemer.
”Airlock er ikke den hellige gral, der løser alle sikkerhedsproblemer” siger han. ”Airlock sikrer, at ingen farlige filer kan gøre skade på en computer. Men systemet forhindrer ikke, at maliciøse filer kan komme til at ligge på en computer. Derfor er det en god idé at anvende et antivirus-program (fx MS Windows Defender Solution Center, der er en gratis del af Windows) til at scanne harddisken med jævne mellemrum (standard er en gang om ugen) og fjerne de farlige filer, efterhånden som de bliver kendt og registreret som farlige.”
Kommentarer