Næstved Vinfestival skænker op for 3. gang
For 3. år i træk arrangeres Næstved Vinfestival på Axeltorv med smagsprøver på vine og delikatesser fra vinhandlere og importører. Byens butikker holder åbent til kl. 22.00.
Til dette års Vinfestival kan man forvente en lidt speciel smagsoplevelse – nemlig danskproduceret vin. To danske vingårde vil stå klar på Axeltorv den 1. september: Dyrehøj Vingaard, der er Danmarks største vingård, og Solbjerggaard Vin, der er en mindre, familiedrevet vingård fra lokalområdet.
Mange af de vinhandlere og importører, der deltog sidste år, er med igen i år:
Pinotageshoppen har Sydafrikanske vine med på dagen. Hos MD Vin kan man smage østeuropæiske vine. Og Næstved Vinhandel – Næstveds ældste vinhandel står klar til en snak om vin.
Til Vinfestivalen vil man også kunne finde flere af de lokale vinforhandlere; Fenswine, SuperBrugsen Fensmarks eget vinimportfirma, Kvickly Næstved og MENY (Østergade) kommer alle med deres specialiteter.
På torvet finder man også Hotel Vinhuset. med smagsprøver på både vin og deres deres lækre brød og brownies. Skulle sulten rigtig melde sig, kan man mæske dsig i lækre tapasbokse fra enten Noer’s to Go eller Tap og Vin.
I Kirkestræde rykker Alt Godt ud i gaden med smagsprøver på vin, ost og delikatesser. Og i Ringstedgade kan man også smage lækkerier fra Kvalitetsslagteren og Kvalitetsoste.
Her kan du købe billetter
Billetter kan købes i Kvickly, Kvægtorvet. Meny, Østergade. SuperBrugsen, Fensmark. Skjold Burne, Næstved Storcenter eller online på www.naestvedcity.dk
Billetterne koster 100 kr. og byttes på dagen (1/9) til smageglas og 10 poletter.
Kommentarer