Næstved Turistforening søger guider
Næstved: I 2017 vil Næstved Turistforening gerne tage initiativ til guidede ture, og derfor søger foreningen kontakt med personer, som kunne være interesserede i at være guider på ture.
Næstved Turistforening har fået ændrede organisationsvilkår, og det har betydet, at der ikke blev arrangeret guidede ture i Karrebæksminde og Næstved i 2016. Men, det vil foreningen gerne tage initiativ til igen, og søger derfor folk, der kunne være interesserede i at være guider på ture, skriver Ugebladet Næstved.
Hvis man har lyst til at være guide, skal man kontakte Erik Holst på telefon 40 85 02 00 inden slutningen af september.
Alle interesserede vil blive indkaldt til et planlægningsmøde i oktober eller november, hvor tidligere guider vil deltage, så der er erfaring med i planlægningen af 2017.
Vil man gerne høre mere, kan man kontakte Erik Holst på ovenstående telefonnummer eller formand Georg Bentzen på telefon 24 68 89 33.
Kommentarer