112

Næstved: To 14-årige piger forsvundet efter fest i lørdags

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser to 14-årige piger, der ikke er kommet hjem efter en fest i Næstved i lørdags

To unge piger fra Næstved er ikke set siden lørdag, hvor de var til fest på Niels W Gades Vej i Holsted-området i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Næstved Netavis.

Politiet ikke, at der er sket dem noget, som det ser ud lige nu, men oplyser, at ingen har været i kontakt med pigerne siden deres forsvinden.

– Det er en forældrebekymring for, hvad de render og laver. Det er ikke sådan, at det helt store apparat er sat i gang endnu. Vi har ingen direkte formodning om, hvor de er taget hen, men vi følger det naturligvis nøje, hvis ikke de dukker sig op af sig selv, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

De to piger beskrives som følger:

A: Kvinde, 14 år, 160-165 centimeter, almindelig kropsbygning, langt lyst hår, og hun var iført sort skindjakke, grå bluse, sortte bukser og sorte Adidas-sko med hvide striber

B: Kvinde, 14 år, 160-165 centimeter, almindelig kropsbygning, mellemlangt brunt hår og iført cowboyjakke, grå bluse og sorte bukser med huller på lårene. Politiet kan kontaktes med oplysninger om de to piger på 114.

Kommentarer