Næstved By

Næstved Svømmeklub til Senior DM på kortbane i Esbjerg med 7 svømmere

Se billedserie

De kommende 4 dage, fra torsdag d. 16/12 til søndag d. 19/12, står den på Senior DM for 7 af Næstved Svømmeklubs talentfulde svømmere.

Svømmestadion Danmark i Esbjerg lægger vand til danmarksmesterskaberne, hvor der svømmes indledende heats om formiddagen, og finaler om aftenen.

Næstved Svømmeklub stiller med følgende 7 svømmere, der alle har opnået kravtider inden for det sidste års tid:

Herrer
Magnus Løhr (årgang 2001) stiller torsdag op i 100 IM og 100 fri, fredag i 50 fly, lørdag i 50 fri og søndag i 100 fly og 50 ryg.

Gustav Nissen (årgang 2001) stiller torsdag op i 100 IM, fredag i 200 bryst og søndag i 100 bryst.

Lucas Jul Pedersen (årgang 2003) stiller torsdag op i 100 fri, lørdag i 50 fri og søndag i 100 bryst.

Hjalte Petersen (årgang 2004 – junior svømmer) stiller torsdag op i 200 ryg, lørdag i 100 ryg og søndag i 50 ryg.

August Høy (årgang 2005 – junior svømmer) stiller torsdag op i 50 bryst, fredag i 200 bryst og søndag i 100 bryst.

Petar Trkulja (årgang 2006 – junior svømmer) stiller fredag op i 400 IM, lørdag i 100 ryg og søndag i 50 ryg.

Damer
Josefine Krumbak (årgang 2004) stiller torsdag op i 100 fly, fredag i 200 fly og lørdag i 400 IM.

Udover de individuelle løb stiller Næstved Svømmeklub også op i herrer holdkappen 4 x 100 medley torsdag aften, hvilket er første gang nogensinde, at Næstved Svømmeklub kan stille med en holdkap til et Senior DM.

Det er muligt at følge Næstved Svømmeklubs 7 svømmere LIVE via linket: https://livetiming.dk/superlive.php?cid=6163

Afsnit 1, 3, 5 og 7 er indledende heats, der starter kl. 09.30 og afsnit 2, 4, 6 og 8 er finalerne, der starter kl. 17.00.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Christian Jakobsen fra Næstved Svømmeklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer