Næstved By

Næstved Svømmeklub til RÅM og RBS i weekenden

Se billedserie

Næstved Svømmeklub sender lørdag og søndag 16 svømmere til Taastrup Svømmehal, der står for at afholde sæsonens Regionale Årgangs Mesterskab (RÅM) og Regionale Børne Stævne (RBS) for Sydsjælland.

Til mesterskaberne er der også svømmere med fra bl.a. Hovedstaden Svømmeklub, Hvidovre Svømmeklub, KVIK Kastrup, Vest-Brøndby, Køge Svømmeklub og mange flere klubber, så det er i år et stærkt besat mesterskab, der bliver afholdt.

Næstved Svømmeklub er repræsenteret til RÅM med i alt 10 svømmere.

Den blå/hvide badehætte bliver på drengesiden båret af:
• Sebastian Aunt (årgang 2007)
• Emil Lejbølle (årgang 2007)
• Nicolai Molter Petersen (årgang 2008)
• Oliver Petersen (årgang 2008)

På pigesiden stilles op med:
• Cecilie Jakobsen (årgang 2008)
• Merle Blomberg Jensen (årgang 2008)
• Asta Lund Nielsen (årgang 2008)
• Augusta Johansen (årgang 2008)
• Clara Munkholm Larsen (årgang 2009)
• Nanna Bøchman Pheiffer (årgang 2009)

Til RBS er Næstved Svømmeklub repræsenteret med i alt 6 svømmere.

På drengesiden er det:
• Linus Sylvest Andersen (årgang 2009)
• Lucas Bendtsen (årgang 2010)

På pigesiden stilles op med:
• Emilie Jakobsen (årgang 2010)
• Emilie Villadsen (årgang 2010)
• Maja Lund Nielsen (årgang 2010)
• Filippa Stokholm Würfel (årgang 2010)

Om weekendens mesterskaber udtaler Årgangstræner, Rasmus Lorentzen, følgende:

“Vi er lige kommet hjem fra en vellykket træningslejr, hvor vi har svømmet en masse, finpudset de sidste ting og vist god form frem mod RÅM. Med dette taget i betragtning er vores forventninger høje, og vi håber svømmerne leverer deres bedste, så der forhåbentlig kommer nogle personlige rekorder på kontoen. I år deltager vi også med tre holdkapper, hvor vi skal ud og præstere som hold, så det bliver rigtig spændende. Vi satser på en god weekend med god svømning og fremragende resultater”.

Børne træner, Alfred Nissen, har følgende kommentar til RBS:

“Jeg glæder mig til forhåbentligt at se en masse pæn svømning. Vi har arbejdet med vores teknik en del og arbejdet på at være konsistente, også når det bliver hårdt. Til RBS prøver vi nogle af de løb vi både er vant til, men også ikke svømmer så tit og udfordrer os selv.
Jeg ser frem til at se nogle resultater fra vores uge på træningslejren og forhåbentligt en masse gode resultater”.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Christian Jakobsen fra Næstved Svømmeklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer