Næstved Svømmeklub sender 4 spirende talenter til ØST Børn Medley stævne
Skrevet af: Christian Jakobsen
Frederikssunds nye svømmehal danner rammen om weekendens ØST Børn Medley stævne, hvor de bedste børnesvømmere øst for Storebælt er samlet. Hos pigerne er det årgang 2009 og 2010, der dyster, og hos drengene er det årgang 2008 og 2009. Stævnet bliver afholdt efter gældende COVID-19 restriktioner.
Næstved Svømmeklub har 4 spirende talenter med, der har opnået kravtid til stævnet.
Hos pigerne stiller Emilie Jakobsen op hos årgang 2010 og Clara Munkholm Larsen hos årgang 2009. Hos drengene er Linus Sylvest Andersen med hos årgang 2009 og Nicolai Molter Petersen hos årgang 2008.
Det er svært med høje sportslige forventninger til stævnet, grundet vinterens og forårets lange nedlukning af svømmehallerne, men træner, Rasmus Lorentzen udtaler dog følgende om weekendens stævne: “Efter længere tid med kun interne stævner, ser vi frem til at se svømmerne konkurrere igen. Det bliver også generelt godt at se dem give den gas efter Corona nedlukningen. Vi håber og forventer at se en positiv udvikling hos børnene, samt at al den træning de har haft, vil afspejle sig i deres resultater. Vi ser derfor frem til en weekend med gode resultater”.
Næstved Svømmeklub håber, at de 4 spirende talenter får en oplevelsesrig weekend og ønsker dem held og lykke.
På billedet ses fra venstre: Linus Sylvest Andersen, Clara Munkholm Larsen, Nicolai Molter Petersen og Emilie Jakobsen
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Christian Jakobsen fra Næstved Svømmeklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer