Næstved By

Næstved Svømmeklub fik Regional Årgangs Mester til RÅM

Se billedserie

Næstved Svømmeklub deltog i sidste weekend i Regionale Årgangs Mesterskaber (RÅM) og Regionalt Børne Stævne (RBS), der begge blev afholdt i Taastrup Svømmehal.

Svømmerne skulle inden for det sidste år have opnået kravtider for at deltage i mesterskaberne, og det var der hele 16 svømmere fra Næstved Svømmeklub, der havde opnået.

Til RÅM deltog følgende svømmere hos drenge årgang 2007 og 2008, samt piger årgang 2008 og 2009:

Drenge årgang 2007
• Sebastian Aunt
• Emil Lejbølle

Drenge årgang 2008
• Nicolai Molter Petersen
• Oliver Petersen

Piger årgang 2008
• Cecilie Jakobsen
• Merle Blomberg Jensen
• Asta Lund Nielsen
• Augusta Johansen

Piger årgang 2009
• Clara Munkholm Nielsen
• Nanna Bøchman Pheiffer

Til RBS deltog følgende svømmere hos drenge årgang 2009 og 2010, samt piger årgang 2010 og 2011:

Drenge årgang 2009
• Linus Sylvest Andersen

Drenge årgang 2010
• Lucas Bendtsen (var desværre syg)

Piger årgang 2010
• Emilie Jakobsen
• Emilie Villadsen
• Maja Lund Nielsen
• Filippa Stokholm Würfel

Alle Næstved Svømmeklubs svømmerne leverede nogle fantastiske flotte løb og tider. Svømmerne præsterede at lave intet mindre end 37 nye PR og flere gange skulle medaljeskamlen også betrædes.

Det helt store klimaks kom om søndagen, da Nanna Bøchman Pheiffer tog guldet og det Regionale Årgangs Mesterskab hjem til Næstved Svømmeklub i distancen 200 bryst efter et nervepirrende og hæsblæsende løb.

Ud over guldmedaljen og mesterskabet, så vandt følgende svømmere medaljer til Næstved Svømmeklub:

• Sebastian Aunt vandt sølvmedalje i 200 fri og bronzemedalje i 100 ryg
• Oliver Petersen vandt sølvmedalje i 100 fly
• Clara Munkholm Larsen vandt sølvmedalje i 200 fri
• Cecilie Jakobsen, Merle Blomberg Jensen, Asta Lund Nielsen og Augusta Johansen vandt bronzemedalje i holdkappen 4 x 50 ryg
• Emilie Jakobsen vande bronzemedalje i 50 fri og 200 IM

Udover medaljerne var der også 3 svømmere, der satte nye kravtider til andre kommende mesterskaber.

• Cecilie Jakobsen satte kravtid i 100 IM til Danske Årgangs Mesterskaber på kortbane, der afholdes i Esbjerg d. 4/2 – 6/2 – 2022
• Merle Blomberg Jensen satte kravtid i 100 fly til Danske Årgangs Mesterskaber på langbane, der afholdes i Helsingør d. 28/6 – 1/7 – 2022
• Oliver Petersen satte kravtid i 50 fly til Danske Årgangs Mesterskaber på kortbane, der afholdes i Esbjerg d. 4/2 – 6/2 – 2022, samt i 100 IM til ØST Årgang, der afholdes i Vordingborg d. 1/4 – 3/4 – 2022

Årgangstræner, Rasmus Lorentzen, udtaler følgende om årgangssvømmernes præstationer: “Vi tog afsted mod RÅM med forventninger om personlige rekorder (PR), god svømning, og lærerig udvikling. Alt dette formåede vi, samtidig med at vi kunne tage mesterskab, medaljer og kravtider med hjem i bagagen. Svømmerne gav sig fuldt, leverede deres bedste og viste god udvikling. Alt dette er noget vi kan tage med hjem og bruge i vores daglige træning. Trods det høje niveau svømmerne lagde for dagen lørdag formåede vores fire piger i holdkappen 4×50 ryg at sætte prikken over i’et, da de hev en medalje hjem. Vi vil nu fokusere på træningen frem mod næste stævne STT Taastrup sidst i november”.

Ligeledes siger børnetræner, Alfred Nissen, følgende om børnesvømmernes præstationer:
“Vores første regionale børnemesterskab for sæsonen er nu overstået, og med hvilken stil!
Stævnets første dag bød på meget flot svømning og gode resultater, trods nogle uheldige diskvalifikationer gik vi glade hjem og var klar på en dag mere.
Anden dag bød igen på en masse flot svømning! Alle svømmere overraskede med flot teknik, og flotte placeringer. Alt i alt havde vi et godt stævne, både med flot svømning, godt humør, og ting at arbejde videre på”.

Alt i alt en super og succesrig weekend for svømmerne fra Næstved Svømmeklub.

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Christian Jakobsen fra Næstved Svømmeklub. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer