Næstved Storcenter støtter sport og kultur for børn og unge
Næstved Storcenter har haft den store sponsorpung fremme og har uddelt i alt 100.000 kr. fordelt på 11 sponsorater til lokale foreninger. Det sker i forbindelse med centrerets implementering af en ny CSR-strategi.
I praksis har Næstved Storcenter oprettet en samlet sponsorpulje, der skal understøtte sportslige og kulturelle aktiviteter for børn og unge under 25 år samt særligt udsatte grupper på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Puljen vil uddele 10-20 sponsorater om foråret og 10-20 sponsorater om efteråret. Ansøgning til puljen skal følge ansøgningsskemaet, der findes på centerets hjemmeside.
Modtagerne af den første uddeling af sponsorpenge er:
– Næstved Herlufsholm Håndbold, U10 Piger
– Lundebakke Gymnastikforening
– Danmarksstafetten v/ Næstved Firma Sport
– Næstved IF Fodbold U14
– HGATM Familietriatlon
– Faxe køre- og Rideforening
– Svovlstikkerne
– Akaciehuset
– Herlufsholm Håndbold, U12 Piger
– Team Rynkeby
– Herlufsholm Svømmeklub
Derudover er der udvalgt 2 hovedsponsorater, som centeret støtter i indeværende år: Team FOG Næstved og Næstved Boldklub.
Kommentarer