Næstved Storcenter ramt af alvorlig vandskade
Næstved Storcenter blev søndag aften ramt af en alvorlig vandskade forårsaget af et sprængt vandrør. Skaden opstod ved 23-tiden, og hele natten har mandskab pumpet vand ud samt opsat affugtere.
På grund af vandudstrømningen har flere butikker på Kurts Torv i dag været nødsaget til at holde lukket, og torvet er foreløbig afspærret. Vandet er efterhånden ved at være fjernet, men der forestår stadig en del oprydning i de ramte butikker og fællesarealer, inden man igen kan åbne for kundeadgang.
Følgende butikker har lukket i dag: Happy Feet, Søstrene Grene, Normal, Outletten, Panduro Hobby og Tokyo Sushi.
Centrets ledelse forventer at alle butikker åbner op igen i morgen tirsdag.
Kommentarer