Næstved rykker 33 pladser i DI-test
Skrevet af: Evals Gruevski
For to år siden lå Næstved Kommune nummer 94. I år hedder placeringen nummer 61. Det må være beviset overfor de tvivlende på, at det kan lade sige gøre at rykke fri af bunden i Dansk Industris årlige ranglistning af erhvervsvenligheden. Fortjenesten er et samarbejdende Byråd med en visionær borgmester i spidsen.
I den snart forgangne byrådsperioden har Borgmester Carsten Rasmussen sat en udvikling i gang, hvor der er blevet skabt arbejdspladser, vækst og velstand. Resultatet for Næstved i Dansk Industris nye undersøgelse over kommunernes erhvervsvenlighed taler sit tydelige sprog. Nedtrapningen af dækningsafgiften har været med til at sende Næstved højere op på listen over erhvervsvenlige kommuner. Derudover er ændringen af infrastrukturen med til at påvirke analysen i positiv retning. Næstved Kommune er i fuld gang med at bygge den sidste omfartsvej. Den sydlige omfartsvej fra Præstøvej til Vordingborgvej åbner om et par uger. Når ringen sluttes, glæder jeg mig allerede nu til analysen i 2018, hvor jeg er sikker på, at vi vil komme endnu højere op.
Næstved Kommune gør meget for at være erhvervsvenlig, men alle kommuner vil jo gerne være i toppen. Derfor skal man rykke mere end de andre kommuner for at komme højere op på listen. Derfor er det helt vildt, at kommunen rykker så meget. Og derfor skal der fortsat være fokus på vilkårene for erhvervslivet. Der er behov for, at den dedikerede indsats i kommunen fortsætter, så Næstved Kommune fremover bliver en endnu mere erhvervsvenlig område.
Med venlig hilsen
Evals Gruevski
Socialdemokratisk Byrådskandidat
Nummer 22 på liste A.
Dette er et læserbrev indsendt af Evals Gruevski. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer