Næstved Roklub tilbyder undervisningsforløb til kommunens skoler
Som en del af Åben Skole i Næstved Kommune er Næstved Roklub en af de foreninger der tilbyder kommunens skoler undervisningsforløb. Indsatsen drives af Niels Per Jakobsen, som er tidligere skolelærer, og dermed kender til skolernes hverdag og til hvad lærerne efterspørger i et samarbejde med en idrætsforening.
Med udgangspunkt i ergometerroning vil eleverne blive præsenteret for opgaver inden for biologi, fysik, matematik og idræt.
Dansk Forening for Rosport støtter Næstved Roklub i deres arbejde med at invitere skolerne til at samarbejde og tilbyder bl.a. PR-materiale, undervisningsmaterialet Attention… Go!, leje af ergometre samt lån af Edon både.
Kommentarer