Erhverv

Næstved-pige starter nyt teater

Teatret Starcat er et nyt teater i Næstved som ejes og ledes af den lokale Næstved pige Pernille Egholm

Teatret Starcat er et nyt teater i Næstved som ejes og ledes af den lokale Næstved pige Pernille Egholm. 

Teatret Starcat er specielt fordi det udover at henvende sig til institutioner i form af workshops og kreativ hjælp, også tilbyder private, muligheden for at få professionel underholdning ud til børnefødselsdage eller andre events. Teatret Starcat laver bl.a. ansigtsmaling, udfører skattejagt og bringer drama og dans ned på et niveau hvor alle kan være med.

Teatrets Starcats hovedformål er at bidrage til den personlige læring, men også at skabe noget unikt sammen. At være fysiske sammen, hvor man er afhængige af hinanden, og hvor børnenes forskellige styrker kommer
i spil, skaber glæde, energi, omsorg for hinanden og tolerance. Det er medvirkende til at styrke gruppens trivsel, hvilket øger forudsætningen for at højne indlæringsniveauet.

Mission: Vi vil give alle børn og unge et indblik i dramaen og dansens fuldstændige fabelagtige og fortryllende verden
Vision: Vi vil skabe workshops og events for private, såvel som institutioner og firmaer, så vi kan formidle vores viden og unikke tro på at kunstens verden kan åbne nye døre og give en bedre forståelse af en selv, men også af den gruppe man befinder sig i.

Pernille Egholm er skuespiller og har hele sit liv været på og bag scenen. Hun startede som 5 årig med sin første hovedrolle og da hun var 20 skrev, instruerede og producerede hun sit første teaterstykke: “Hekseaspekter” der blev opført i Gamle Ridehus. Siden hen er det blevet til mange opførelser og i 2012 blev hun kunstnerisk leder på en teaterskole for børn (Scene Kunst Skoler). Hun elsker at formidle sin viden og kunnen til små hoveder, og Pernille
fortæller: “Teater er på mange måder magisk. Man øver og øver, fejler i kærlige omgivelser og til sidst leverer man sin ypperste og går derfra med et større indblik i sig selv og nye færdigheder man ikke troede man havde. Jeg er født og opvokset i Næstved. Jeg brænder for at skabe muligheder. Jeg er meget engageret og passioneret i det jeg
laver og jeg elsker at gøre folk glade og være med til at forøge livsglæden og positiviteten.”

Under uddannelsen som projektleder i foråret 2016 opstod ideen om hendes eget teater. Muligheder blev undersøgt, tanker og visioner blev til noget håndgribeligt og nu er hun så klar til at tilbyde sin hjælp til institutioner, skoler, ungdomsklubber, men også private.

Kommentarer