Næstved må en tur ned i 2. division
Efter weekendens kampe, er det nu endegyldigt, at Næstved Boldklub rykker ned i 2. division i fodbold.
Næstved hentede ganske vist et enkelt point i kampen mod oprykningsfavoritterne fra Hobro ved at spille 0-0, men da næsten alle konkurrenterne i bunden af divisionen fik point, blev nedrykningen en realitet. Både Nykøbing FC og Fremad Amager fik point i deres kampe, hvilket betyder, at Næstved har fem point op til nærmeste konkurrent. Det kan ikke indhentes i sæsonens sidste kamp.
Kommentarer