Næstved By

Næstved Kommunes borgere har fornuftige alkoholvaner

Næstved Kommune har Region Sjællands laveste andel af mennesker med et ugentlig forbrug over højrisikogrænsen – mere end 21 genstande for mænd og mere end 14 genstande for kvinder.

Det viser den ny Sundhedsprofil 2017, der er skabt ud fra de lokale bidrag til Den Nationale Sundhedsprofil, skriver Sjællandske.

Det har 5,3 procent af kommunens borgere mod 7 procent i hele regionen. I den nationale undersøgelse af danskerne sundhed i 2013 og 2010 var Næstveds andel henholdsvis 7 pct. og 10,3 pct. Også andelen af mennesker med tegn på alkoholafhængighed er i den ny undersøgelse lavest i Næstved Kommune – 11, 3 pct.

Kun på et punkt må Næstved se sig slået af andre med et lidt sundere forhold til alkohol, 7,3 pct. Næstved-borgere drikker sig en rus til (over fem genstande) hver uge, mens det kun er 6,4 pct. i Faxe.

Vordingborg Kommune har 7,6 pct. med forbrug over højrisikogrænsen, 15,3 pct. med tegn på alkoholafhængighed og 7,1 pct. som rusdrikker hver uge.

Kommentarer