Næstved Kommune pumper skattemillioner i event-hjemmeside
Næstved Kommune har postet millioner af skattekroner i en hjemmeside, www.maerknæaestved.dk, hvis indhold i dén grad ligner, hvad der kan findes gratis andre steder. Det skriver Journalista.dk.
– Mærknæstved.dk er Næstved Kommunes oplevelsessite, der både rummer en kalender for byens arrangementer og beskrivelser af kommunens mange seværdigheder. Det er gratis at få omtalt sit arrangement på hjemmesiden – du skal blot benytte formularen øverst på forsiden.
På blandt andet denne måde, giver Mærk Næstved en introduktion til sig selv og de oplysninger, som man kan finde på hjemmesiden. Det først og fremmest i forhold til kommende arrangementer i Næstved Kommune, ligesom man også har lagt links til en række af de erhvervsdrivende, som tilbyder forskellige former for forlystelser i Næstved Kommune.
Men hvad der dog ikke fremgår af Mærk Næstved er, hvad det koster skatteyderne at holde den kørende. Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i ikke kun sidens drift, men også mange andre af kommunens brandingaktiviteter.
Herunder også i de andre PR-hjemmesider, som kommunen driver for skatteydernes penge.
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, er det tilsyneladende en meget stor opgave for Næstved Kommune at opdatere Maerknaestved.dk. Således er det ifølge Journalista.dk nødvendigt fast at have tilknyttet to embedsmænd, til at udføre arbejdet.
Den slags er ikke billigt, hvilket også kan ses af de lønudgifter, som Næstved Kommune afholder til disse embedmsænd. I alt drejer det sig om over 800.000 kroner om året, da begge embedsmænd inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, modtager enten lige over eller under 400.000 kroner om året. Siden Mærknæstved.dks introduktion i 2013, er de samlede lønudgifter med forbindelse til hjemmesiden i alt løbet op i 2.842.576 kroner.
Ud over lønninger betaler skatteyderne også løbende andre udgifter til Mærk Næstved. Således betalte de i 2017 eksempelvis for, at hjemmesiden kunne blive promoveret i forbindelse med et håndboldarrangement.
Det for at drive en hjemmeside, som har en lang række lighedspunkter med den privat drevne Kultunaut.dk. Den har også en sektion med Næstved Kommune, hvor man kan finde en lang række af de samme arrangementer, som også markedsføres via den skatteyderfinansierede Mærknæstved.dk.
Næstved Netavis har fornyligt åbnet DET SKER under Næstved Netavis, som i skrivende stund indeholder 790 lokale arrangementer – hvilket er gratis for læsere og arrangører. Til sammenligning har Mærk Næstved i dag registreret 224 lokale arrangementer.
Besøg DET SKER I NÆSTVED … KLIK HER
Kommentarer