Næstved Kommune har, blandt andre kommuner, ulovligt opkrævet betaling fra ældre borgere, når de er blevet hensvist til en akutstur i stedet for et regionalt sygehus.
Kommunen har krævet penge for ydelser som for mad, tøjvask og rengøring, men det er ulovligt udtaler Kammeradvokaten gennem et 15 sider langt notat til Folketingets sundhedsudvalg.
Selvom de ældre har været henvist af en læge, har de fleste kommuner i Region Sjælland opkrævet penge ulovligt.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) har ikke set nogen problemer med brugerbetalingen, mens venstreborgmester Henrik Hvidesten i Ringsted, hvis kommune ikke opkræver den ulovlige brugerbetaling, udtaler at det er billigere for kommunen at indlægge de ældre på akutstuer end på et sygehus. Indlæggelse på sygehus koster op mod 6000 kr. om dagen pr. patient.
Sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti Liselott Blixt mener at de tusinder af ældre, der ulovligt er blevet opkrævet brugerbetaling for deres ophold på en akutstue skal have pengene tilbage.
Kommentarer