Næstved Kommune giver tilskud til gadekær
Næstved Kommune vil gerne styrke det lokale engagement i landsbyerne og give frivillige mulighed for selv at tilrettelægge drift og aktiviteter ud fra deres egne værdier. Derfor har kommunen oprettet en støtteordning, hvor bylaug kan søge om tilskud til vedligeholdelse af gadekær samt øvrige offentlige grønne områder i landsbyen. Derudover kan der søges om tilskud til mindre forskønnelses- og restaureringsprojekter.
Der gives tilskud til vedligeholdelse af landsbyens gadekær og grønne fællesarealer. Arealerne skal være kommunalt ejede, have status som fælles gadejord eller lignende. Hvis arealet er privatejet, skal der være offentlig adgang, hvilket skal dokumenteres i ansøgningen. .
Der gives årligt 3.000 kr. i støtte til vedligeholdelse.
Oldermanden for bylauget sender en mail til gadekaer@naestved.dk
Ansøgningen skal indeholde adressen på det gadekær og/eller de grønne områder, der søges tilskud til. Endvidere skal ansøgningen indeholde oplysning om, hvilken konto beløbet skal indsættes.
Ansøgningen skal indsendes inden den 24. juni 2016. Ved positivt svar forventes tilskudsbeløbet udbetalt inden den 1. september 2016.
Kommentarer